Vælg Side
Knudepunktet STU

Velkommen til Knudepunktet STU


Det handler om dig. Og om din vej videre.

Hos os handler STU ikke om, hvad du ikke kan.
Det handler om, hvad du kan, hvad du interesserer dig for – og hvad du gerne vil have ud af dit liv.Måske ved du allerede, hvad du drømmer om. Måske har du ingen idé endnu. Begge dele er helt okay.

På Knudepunktet hjælper vi dig med at finde din vej videre. Du får mulighed for at udvikle dig fagligt, personligt og socialt – i et tempo, der passer til dig.

Vi er en fagligt bredt funderet og alment dannende STU med mange fag og linjefag, derfor prøver vi generelt at imødegå dine ønsker, - også selv om vi ikke lige har et fag indenfor dit interessefelt.  Så tager vi en snak om det og ser om og hvordan vi kan få det til at ske. 

Et sted, hvor du kan være dig selv

Knudepunktet STU holder til i Grenaa på en Campus, hvor du bliver en del af et større ungdomsmiljø.

Her er plads til forskellighed. Du behøver ikke være på en bestemt måde eller have de samme interesser som alle andre.
Campus er et åbent, tolerant og accepterende miljø, hvor der er plads til forskellige personligheder, interesser og måder at være ung på.

Nogle gamer. Andre laver cosplay. Nogle spiller Dungeons & Dragons, Magic: The Gathering eller andre boardgames. Nogle er vilde med teknik og kreativitet, 3D, tegning og kodning,  mens andre dyrker fitness og går ture, - i virkeligheden vil de fleste bare gerne vil hænge ud med gode mennesker.

Det vigtigste er, at du må være dig.

 

Du behøver ikke passe ind i en bestemt kasse

Måske har du haft det svært i skolen. Måske bliver du hurtigt overvældet, har svært ved at lære på den måde, undervisningen normalt foregår på, eller synes det sociale kan være svært.

Måske har du bare brug for, at tingene bliver gjort på en anden måde.

Det er der plads til hos os, og det er det vi er gode til. Nemlig at finde de forskellige måder at søtte op om dig, og finde de veje der kan føre dig videre i livet. 

Vi arbejder med dig som den du er og sammen finder vi ud af, hvad der fungerer. Uden at du skal være en anden end den du er.
Du får støtte, struktur og mennesker omkring dig, som hjælper dig med at tage næste skridt.

Har du brug for hjælp til hverdagsting, så har vi også bostøtte under §85.

Vi glæder os til at hilse dig velkommen på Knudepunktet STU.

Knudepunktet STU aftenhygge i spisesalen
Knudepunktet STU Cosplay
Knudepunktet STU logo